Blog

Holdt hovedet koldt.

2011-03-01 17:10

Ja jeg syntes egentlig jeg kan se mig selv i øjnene, jeg kæmper rigtig meget med det lange spil hernede. Rammer bolden skidt, rigtig skidt. Og fy for pokker hvor er der koldt om morgenen hernede…

 

Når det er sagt, så kommer jeg fint rundt og syntes jeg havde godt styr på putningen. Holede ikke så meget til at starte med,, men det begyndte så småt til sidst. Syntes jeg står godt over putteren og jeg syntes jeg rammer linjerne jeg påtænker. Speeden var lidt usikker først på runden og gav også et dumt 3 putt på hul 2.

Usikkerhed var vel et gennemgående fænomen i dag, jeg følte mig lidt  ”på glat is” et par gange og havde svært ved at beslutte mig eller i det hele taget træffe et valg. Det var skønt at komme i gang med sæsonen og turneringsgolf, det er altså noget andet end at træne.

 

Forhåbentligt så finder jeg det lange i løbet af turneringerne hernede og så tror jeg det kan blive sjovt J

 

Hilsen Rasmus

Bye bye Danmark :-)

2011-02-25 10:00

Nedtællingen er begyndt og få timer til afgang - skønt.

I den korte tid jeg var hjemme nåede jeg det jeg skulle. Jeg fik checket op på svinget, givet den gas i fitness og vasket tøj, he he. Med andre ord, jeg er klar til afgang. Svinget sad faktisk rigtig fint, det er kun et spørgsmål om at tro på det, for planet er lige i øjet og kroppen underkrop og overkrop arbejder fint sammen. Tro på det, tro på det - tro på det!

Målet med turen er overordnet at få spillet nogle turneringsrunder og komme ind i turnerings mode inden Kenya i starten af april. Det er selvfølgelig ikke specifikt nok som mål og jeg har også flere delmål, men jeg tænker på denne tur med sæsonens helt store målsætning som største prooritet, T20 på Challenge Tourens rangliste. Dermed ikke sagt, at jeg på førte tee og generelt på banan er ligeglad med score et, for når man først står i det, så er det altid målet at komme  "hus" med færrest antal slag - det er det hver gang!

Jeg vil alligevel have mine delmål for øje og ellers bare gå ned og give den gas træningsmæssigt. Jeg skal ne dog blive endnu bedre til at få mine statestikker til at fungere og så skal jeg have implimenteret min stabilites og fysiske træning i turneringsgolf.

Efter turen håber jeg på at stå med en god fornemmelse af, at formen er ved at være der, ja hvem ved, måske topper den også i en eller to af turneringerne dernede og det ville da være fedt at spille med om topplaceringer også. Man er jo ikke med, eller man tager ikke derned bare for at være med vel? Det er uholdbart, og det lader jeg de andre om at tænke.

 

Jeg håber på at få blogget lidt dernede fra :-)

 

Rasmus

 

 

    

Foretrækker Spanien ;-)

2011-02-21 09:53

 

Fy for en skefuld ;-)

Der er godt nok koldt herhjemme. Godt jeg skal afsted på fredag igen! 

Jeg ser tilbage på en fornuftig tur, der har bragt mig nærmere top form til sæsonstart. Jeg fik prøvet nogle ting af, som jeg inden afrejse havde sat mig for øje. Jeg skal i år være endnu mere skarp mht. statestikker så jeg havde forberedt mig på dette med nogle skitser til hvordan stats skal føres. Det viste sig at være alt for omfattende og jeg droppede det efter 9 hullers spil. Det ville tage 5-6 timer at spille en runde, hvis det skulle udfyldes til punkt og prikke. Det er dog ikke skrottet, jeg påtænker at få en caddy til at gøre det, når jeg får en på bagen. Lidt skal han da lave, he he ;-)

I stedet for det jeg havde forberedt hjemmefra fandt jeg faktisk en lille håndbog til 1 € i supermarkedet, som jeg nu bruger. Det virker og det tager ikke lang tid. For at forklare kort, hvad det er jeg har fokus på, så er det at notere følgende:

Afstand til pinden, vindforhold, slope, jernvalg og slagvalg, efter slaget noterer jeg hvor boldens carry er samt slut position. Efter 10-15 runder, så har man en rigtig god ide om hvor langt man egentlig slår med jernene. Tror det bliver rigtig godt. Hvis en person spørger mig, hvor langt jeg slår mit 7 jern, ville jeg nok sige. 150-155 meter. Men 150-155 meter det er ikke præcist nok, Det kan betyde, at et perfekt slag med "perfekt" yardage ligger 5 meter fra pinden - det er for langt væk, og statestikkerne taler mod at hole mange putts fra den afstand. 

Ellers havde jeg fokus på, at finde ud af hvordan jeg bedst muligt varmer op til morgenrunder. Jeg må nok indrømme, at jeg ikke kom synderligt tæt på noget brugbart. Vi havde morgenstarter ca. 8.30 hverdag, og morgenmaden på hotellet started 7.30, så jeg syntes jeg var rimelig presset, mht. At få noget ordentligt mad I skrutten, samt at få slået nok bolde inden. Det var endvidere først lyst lidt over otte. Hva gør man så? Ja det resulterede I to kold starter (ikke godt) og I bedste tilfælde fik jeg slået 15-20 bolde inden. Må nok sande at det er ALT for lidt – ellers prøvede jeg med noget fysisk opvarmning med udstrækning og længere varme bade. Syntes ikke det var med stor effect, desværre.

Set i bakspejlet, så var det nok bedre, at få flyttet starttiderne til klokken ni-halv ti. Men jeg var jo ikke alene afsted og gutterne jeg var med, var mest opsatte på at få spillet en masse. Det passede ikke mig så godt, eller sagt på en anden made, jeg ville gerne have slået flere bolde på træningsbanen end tilfældet blev. Det ved jeg til en anden gang, at det nok er bedst at få snakket om hvad de forventer af turen samt hvad jeg forventer af turen. Det gjorde mig nemlig lidt irritabel på banen, da spillet pludselig ikke kørte. Når man får det sådan ryger tankerne direkte væk fra spillet og i retning af “hvor fanden er rangen henne? – jeg skal derover – nu!”. Men pyt nu med det. Turen har helt sikkert ikke været forgæves, og det skal nok komme mig tilgode at vi fik spillet så meget. Nu må jeg lige slå hovedet sammen med Høgh og få kigget på svinget inden jeg tager fasted igen, så jeg kan få et par fif. Er selv ret sikker  på hvad der skal gøres, det skal bare lige bekræftes.

Hilsen Rasmus

Rainy Spain :-(

2011-02-15 12:39

 Hej Folkens.

På en dag, hvor gud har valgt at græde, nej tudbrøle er det lidt svært at være golfspiller. Banen hernede er under vand og ikke spilbar i dag. End ikke trænings faciliteterne  er åbne :-(

Lidt skod, for jeg har brug for træning. Det startede godt hernede, jeg gik 68 i vores første runde, og spillet var faktisk rigtig solidt. Drivede fantastisk og slog sprøde jernslag. Putteren var heller ikke så tosset. Havde rigtig god speed på greens. Det er en super fed bane, i god stand, med en god sværhedsgrad, så det er ideelt for træning, hvis altså det ikke regnede som idag!

Igår spillede vi 36 huller, og jeg var sku +7 for dem.. Hele + 7 i den første af runderne (var minus 1 efter 8) og lig par i næste. Jeg ramte bolden forfærdeligt hele dagen og havde ingen rytme, timing eller nogen som helst fornemmelse. Det var lidt surrealistisk efter den første runde hvor alting bare flød og føltes nemt. Det er tidligt på sæsonen, og jeg er mange spande bolde fra at være i topform. Det skal nok komme!

Hvad laver man som golfspiller på en dag, hvor man ikke kan spille eller træne? Man tager en tur i fitness og træner det man kan. Det er ikke det bedste center, og mulighederne er få, men det var bedre end ingenting.

Nu slapper vi lidt af . Skal ned og spise frokost nu her, hvorefter vi vil bevæge os ud i vejret og se om det kan lade sig gøre at træne bare en lille smule... Det kribler jo i fingrene.

Vi Høres.

Rasmus

 

Ser frem til søndag... Can´t wait.

2011-02-09 22:49

 Glæder mig virkelig til at komme af sted nu, helt vildt! 

Det har været fornuftigt at træne udenfor de sidste dage, men det er stadig ikke mere end 5 grader og med den mindste smule vind, så føles det sku koldt…. Men men men, det er dejligt at se den flyve.

Svinget nærmer sig, og fornemmelsen er faktisk fin tidspunktet taget i betragtning, så jeg er meget fortrøstningsfuld.

Bruger stadig meget tid på det fysiske som går forrygende. Jeg blev faktisk screenet  af Morten i dag,  og alt så fint ud, bort set fra en muskel eller to der kunne bruge lidt ekstra opmærksomhed mht. udspænding, peace of cake ;-)

 

Morten afhjalp mig mit første hold i nakken i mandags, han er sku dygtig – lucky me!

 

Så har jeg faktisk haft besøg af diætist. Meget spændende, og jeg fandt da frem til et par ting som jeg er opmærksom på fremover mht. kost, indkøb af mad, dagligvarer mm. 2,6 liter vand skal vi ca. Ha om dagen, 2,6 liter???? Hvor mange af jer får det, og nej kaffe tæller ikke med, det trækker faktisk ned. Jeg er tæt på de 2,6 nu, men jeg tisser også hele tiden J

For at gøre en lang historie kort, så fik jeg faktisk for lidt fedt og protein og for mange kulhydrater i min kost. Bedst som man troede man var ”fornuftig” mht. kost, så lærer man alligevel, det er jo fint. Syntes der kom mange gode ting på bordet. Blandt andet kan jeg afsløre at vi mennesker, til trods vores forskellig fysiske tilstande, udsende og køn, restituere på samme tidspukt af døgnet. Fra 22 om aftenen til 02 om morgenen genopbygger vi muskelcellerne, og fra 02-06 om morgen restituere vores psyke. Spændende. Tænk engang hvor meget restitution man er gået glip af i forbindelse med fysisk træning gennem årene, ja allerede nu i den skrivende stund er jeg snart gået glip af 1 times restitution. Ikke godt, så jeg må hellere stoppe her, ha ha.

 

Bedste Hilsner fra Rasmus

<< 25 | 26 | 27 | 28 | 29 >>

Create a website for free Webnode